KAY BOJESEN
Dansk designer
- Født d. 15. august 1886
- 1910 - Færdiguddannet sølvsmed ved Georg Jensen.
- 1919 - Gift med Erna og fik sønnen Otto, der inspirerede ham til at lave funktionelt legetøj.
- 1922 - Debuterer som legetøjsdesigner.
- 1932 - Åbner en kælderbutik og værksted i Kbh., hvor der sælges legetøj, sølvtøj, træskåle- og tallerkner.
- 1936 - Gyngehesten bliver produceret. Den lever i høj grad op til Kay Bojesens ideal om at legetøj skal kunne tåle at blive brugt.
- 1940 - Producerer livgarderne i anledning af Kong Christian X 70 års fødselsdag.
- 1951 - Den kendte abe bliver produceret. Ideen bag aben var at lave en knagerække i børnehøjde.
- 1952 frem til hans død ser bjørnen, elefanten, sangfuglene, flodhesten også dagens lys. Kaninen bliver hans sidste legetøjsdesign.
- Døde d. 28. august d. 1958 (72 år gammel)
Jeg har valgt at tage fat i Kay Bojesens design, da jeg som mor, er vild med hans ideal om at legetøjet skal være funktionelt og holdbart. Da Kay Bojesen i 1919 blev far, blev han fascineret af børn, leg og træ. Med minder fra hans barndom, hvor hans far Ernst Bojesen snittede træfigurer til ham, besluttede han nu at lave træfigurer. Kay Bojesen, der er mest kendt for sine legende livsglade aber, livgardister og andre trædyr, skabte i 1930 en serie af trædyr med holdningen om, at design skal være rundt, blødt og føles godt i hånden.
Rosendahl Design Group har efter hans død, genintroduceret flere af Kay Bojesens design efter de originale tegninger og med stor respekt for Kay Bojesens høje krav til materialer.
Sophienholm i Lyngby afholdte en udstilling med Kay Bojesens design d. 28. juni - d. 21. september 2014, hvor næsten alt hans design var til at se. En udstilling der er værd at se for voksne som børn.
Lidt billeder fra besøget med min pige på knap 2 år:
Lidt billeder fra besøget med min pige på knap 2 år: