1. studieprodukt - Taburet

Taburet

Ideudvikling

Vi blev stillet til opgave at udarbejde en taburet af genbrugsmaterialer.
I timerne op til arbejdede vi med ideudvikling, skitsering, modellering og analyse af det færdige produkt.
Et skur blev revet ned, og vi havde nu masser af brædder til det kommende projekt.

Jeg søgte inspiration på diverse møbelhandleres hjemmesider og faldt over trip traps skammel. Den virkede lige til, men i arbejdet med den ville intet min vej og jeg var nødt til at finde på noget nyt.

Jeg spekulerede hele juleferien, og var pænt stresset over nu at måtte starte forfra.  
Så kom min svigerfar mig til undsætning, med nogle rester af spånplader han havde liggende. Plader som MDF, spån- og krydsfinerplader sælges ofte i store mål på ca. 2,5 * 1.5 meter, så resterne stod bare og samlede støv.
Jeg havde jo erkendt, at mine håndværkmæssige kompetencer ikke er de bedste, og tænkte;

Hvordan laver jeg en taburet simpelt, men samtidig med et flot design?

Ideen blev at lave runde plader og sammensætte dem i form af et timeglas.

 
 

Skitsering/modellering

Hvor høj skal en taburet være? Og hvor bred skal den egentlig være?

Jeg udarbejdede en model af bølgepap, da det var hvad jeg havde liggende.
Lavede runde stykker i 1:5 forhold, og legede mig frem til hvilken størrelse der var passende.

Det blev til 13 plader i alt med følgende diameter mål; 2*40cm, 2*35cm, 2*30cm, 2*25cm, 2*20cm, 2*15cm og 1*10 cm.


Pladerne har en bredde på 2,2cm og jeg fik konkludet, at taburetten ville blive for lav (2,2*13 = 28,6cm).
Jeg valgte derfor, at de midterste plader i stedet blev dobbelt størrelse, så der i alt er 18 plader.
Hvilket gav en højde på 39,6cm i stedet (2,2*18 = 39,6cm)

 

  

Fremstilling

Jeg havde 3 plader, hvor jeg skulle få de 18 stykker til at passe. Det var lidt af et puslespil.
Det lykkedes og jeg tegnede det først i store firkantede stykker og derefter i cirkler med en passer.

 
 


Pladerne blev savet på en båndsav maskine. Den kan kun save én vej og det er ikke muligt at dreje, derved opstod en problematik om, hvordan jeg skulle få dem runde.
Pladerne blev først skåret i firkanter og jeg gjorde mig overvejelser om, hvorvidt jeg skulle anvende stiksaven til at gøre dem runde. Men jeg fik lært, at det var muligt at gøre dem runde på båndsaven, ved at save hjørnet væk og så ellers save det ud i små bider.

 

 

 

De blev herefter savet så runde som muligt. Derefter blev de slebet på slibemaskinen. Både for at slibe overfladen glat, men også for at gøre dem endnu mere runde.

 

 

Hvordan skal de så sættes sammen?

Tanken gik på, at de blot skulle limes sammen, men jeg var i tvivl om det ville holde. Eller om en anden ide skulle ind over. Nemlig at sætte en pind eller andet i midten, for at holde pladerne sammen. Det viste sig, at når man borer i spånplader, så har det let ved at flække. Konklusionen blev derfor at lime pladerne fast. Af frygt for at det ikke ville holde, limede jeg pladerne sammen én og én. På denne måde kunne pladerne holdes tæt sammen mens de tørrede. Jeg ville også have mulighed for at finde på en løsning, hvis det skulle vise sig at limen ikke kunne holde.
Limen holdte heldigvis godt!

Slibning

Taburetten blev herefter slebet med sandpapir. Pladerne var inden sammensætningen blevet slebet på slibemaskinen.

 

 

Maling

Jeg havde noget hvidt træmaling til overs derhjemme, fra da jeg havde malet min trappe. I og med den er hvid, er den også lige til at male over, hvis jeg senere skulle fortrydefarvevalget.

Den blev først malet med grunder, derefter slebet igen, og så fik den et par gange med hvid træ- og metal acryl maling glans 50.

Overvejelser til arbejdet i folkeskole

Undervejs i forløbet gjorde jeg mig overvejelser om, hvorvidt en skoleklasse ville kunne fremstille samme taburet.

Selvom projektet var lige til, opstod der alligevel nogle problemer undervejs.

Første problem opstod, da jeg var nødt til at save en af pladerne med håndkraft. De andre havde jeg savet på båndsaven, men da en var for bred til maskinen måtte jeg save. Dette var langt hårdere end jeg havde regnet med. En spånplade er  mange lag presset sammen med en del lim, hvilket gør den hård at trænge igennem. I et undervisningsforløb ville det ikke være optimalt at eleverne skal anvende en båndsav.

Et andet problem er, hvordan de får dem runde? Pladerne kan gøres runde enten på båndsaven eller med en stiksav. Da en stor del af arbejdet er at gøre dem runde, ville der være kø på de få stiksave skolerne har til rådighed. Hertil kommer det til sikkerheden, om en folkeskoleelev kan styre maskinen.


Konklusionen er derfor, at spånplader ikke er optimalt i arbejdet i folkeskolen. Både fordi de er hårde at trænge igennem, men også fordi de hurtigt flækker ved boring og lignende arbejde.
Et alternativ er at arbejde med krydsfinerplader, da dette er lettere og finere, men det koster desværre langt mere end spånplader, og ville derfor ikke være en realitet i de danske folkeskoler.